FamilieSpejd

Sidste år var en stor succes med 16 engagerede deltagere! I år er workshoppen blevet opgraderet med endnu en dygtig familiespejder, så nu bliver det endnu bedre.

Ligesom sidste år vil der være post-its og godt humør, så vi kan dele gode og dårlige erfaringer med hinanden.

Vi er så meget udenfor som muligt, og vi skal både lave praktiske opgaver og sjove lege, men vi har en base indenfor, så vi kan trække indenfor, hvis vejret hæmmer vores spændende diskussioner og udveksling af idéer.

Workshoppens bestyrere deltager i Future Leaders projektet. Vi har i den forbindelse blandt andet været på familiespejderkonference i Tunesien med korpset og en gruppe KFUM familiespejdere fra hele Danmark. Vi har en masse inspiration med hjem, som vi gerne vil dele med jer. 

Vi vil også komme ind på udviklingen af familiespejderarbejdet på nationalt plan i korpset – du kan være med til at præge det arbejde der er sat i gang for korpset – lad os bare kalde det Familiespejder version 2.0 som arbejdstitel.

Uanset, om du har lavet familiespejdermøder i mange år eller står overfor opstart i 2020, så kom og vær med. Vi skal snakke om alle de ting som lægger jer på hjertet. 

Hvis du kunne få en drøm opfyldt, som har med familiespejderarbejdet at gøre, hvad skulle det så være?

Workshoppen i år bestyres af Ulla Kallesøe og Steffen Falck, som er enhedsledere for familiespejderne i henholdsvis Vestamager Gruppe og Rosenvænget Gruppe.

Kursustidspunkt:

Start den 7-3-2020 kl. 08.30

Slut den 7-3-2020 kl. 19.30

Pris: 400,-