Det Store NaturTjek - Spejdermærket

Danmarks største citizen science projekt, Biodiversitet Nu, søsatte i 2015 sit eget spejdermærke “Det Store Naturtjek” i samarbejde med KFUM og DDS. Med app’en NaturTjek kan spejdere med mobilen optjene ret til at bære mærkerne ved at registrere 30 udvalgte dyr, planter og svampe, 12 levesteder og udføre en række aktiviteter, som gavner biodiversiteten. Lederkurset introducerer dig for de vigtigste og mest nyttige funktionaliteter i app’en NaturTjek, og viser hvordan disse kan bruges til at lave spændende aktiviteter i naturen for din spejdergruppe – uden at du nødvendigvis behøver at vide alt om botanik, fuglestemmer eller apps. Lær de tips og tricks, der gør din spejdertur med app’en i naturen til en succes, og hør mere om de arter og levesteder, som spejderne skal på jagt efter. Kurset giver mulighed for at teste app’ens funktionaliteter ordentligt af i praksis.

Læs også mere her: http://www.biodiversitet.nu/spejder.       

Underviser: Projektleder hos Danmarks Naturfredningsforening, Simon Leed Krøs.

Kursustidspunkt:

Start den 10-3-2019 kl. 08.30

Slut den 10-3-2019 kl.  12.50

Pris: 365,-